Om Dorthe

Velkommen til min side. Mit navn er Dorthe Theilgaard Hansen, og jeg er selvlært kunstner.

Jeg vandt engang en præmie for bedste maleri. Det var i 3. klasse i folkeskolen. Et billede af en kat, der spejlede sig i en skovsø.

Fra da af drømte jeg om at blive kunstner. Min far sagde, at det kunne jeg godt slå ud af hovedet, han ville ikke føde på mig til jeg blev 50. Sådan var det – og sådan blev det.

Det at arbejde kreativt og i det hele taget forme ting med mine hænder, det holder jeg af og sådan har det altid været.

Da min mor døde startede jeg med at male igen. Det var ikke helt så let, som jeg havde forestillet mig. I dag ved jeg, at ikke alt hvad jeg laver lykkes. Så handler det om at starte forfra – om at blive ved.

Jeg maler og arbejder med skulptur.

Materialer fra stranden, hul-sten og vraggods er skatte, som jeg slæber hjem mange steder fra. Jeg kan lide at bruge dem i mine skulpturer, at lade det ene inspirere det andet.

Kig rundt på siden. Er der noget du kan lide, så kontakt mig.

Foto af Dorthe
Dorthe Theilgaard Hansen